Spring til indhold

Konference om nye trends i Mellemøsten

02.02.2018  14:32
Udenrigsministeren leverede keynote tale ved MENA-konferencen - New Trends in Power and Politics in the Middle East and North Africa.

Den 31. januar afholdt udenrigsministeriet og DIIS en konference om nye trends i Mellemøsten og Nordafrika.

Formålet var at blive klogere på mulighederne og udfordringerne for Danmarks engagement. Konferencens udgangspunkt var Danmarks udenrigspolitiske engagement i regionen, som har til formål at sikre Danmarks sikkerhed, fremme danske værdier og fremme dansk eksport og øge samhandlen. Konferencen samlede seks internationalt anerkendte eksperter, som gav deres syn på de vigtigeste trends in regionen.

Udenrigsministeren lagde i sin keynote-tale vægt på, at Danmark fortsat skal være engageret i regionen, på trods af vanskelighederne. Ministerens tale kan læses her.

I forlængelse af konferencen afholdtes en workshop, hvor de internationale eksperter, sammen med embedsmænd fra udenrigsministeriet og resourcepersoner fra DIIS og andre organsiationer, dykkede længere ned i de konkrete problemstillinger.

Som resultat af konferencen og workshoppen producerer DIIS et kort policy papir med konkrete anbefalinger til Danmarks engagement i regionen.