Spring til indhold

Vietnam - et overblik

Her kan du læse kort om Vietnams geografi, økonomi, regering, politiske- og økonomiske situation og om Danmarks udviklingssamarbejde med Vietnam.

Det nye Vietnam skyder op i baggrunden her i udkanten af Vietnams hovedstad Hanoi, hvor der før var rismarker. Vietnam er dog fortsat en af verdens største eksportører af ris og andre afgrøder.
Landefakta Vietnam
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Geografi

Hovedstad Hanoi: 7,1 millioner indbyggere (2014)

Areal: 330.972 km2 (Danmark 43.000 km2)

Indbyggertal: 91,7 millioner (2015)

Befolkning: Viet (kinh) 86 pct. samt 53 etniske befolkningsgrupper

Sprog: Vietnamesisk (officielt sprog)

Religion: Buddhisme og traditionelle religioner samt i mindre grad katolicisme og protestantisme

Økonomi

BNP pr. capita: USD 2.111 (2015)

Årlig Vækst i BNP: 6,7 % (2015)

Inflation: 0,6 % (2015)

Valuta: Vietnamesiske Dong (100,000 VND ca. 30. DKK)

Udenlandsk bistand per capita: USD 46,5 (2014)

Dansk bistand (grants): DKK 51,1 mio. (2015)

Regering

Statsoverhoved: Præsident Tran Dai Quang 

Regeringsleder: Premiereminister Nguyen Xuan Phuc

Udenrigsminister: Pham Binh Minh

Parlamentets sammensætning: 496 medlemmer valgt ind ved valget i maj 2016, hvoraf 475 medlemmer er fra Vietnams Kommunistparti, og 21 er partiuafhængige medlemmer godkendt af partiet. Næste valg er i 2021.

Styreform: Ét-parti system styret af Vietnams Kommunistparti.

Indenrigspolitisk situation

Siden uafhængigheden fra den franske kolonimagt i 1954, har Vietnam været regeret af det vietnamesiske Kommunistparti. I årtier har der eksisteret en 'social pagt' mellem Kommunistpartiet og befolkningen, hvor partiet sørger for jobs og fremgang i levestandarden, og folket omvendt ikke udfordrer partiets centrale magtposition og rolle. Denne pagt er i stigende grad under pres, herunder fra den voksende middelklasse i de store byer og stigende modvilje bl.a. via de sociale medier mod systemisk korruption og ønske om hurtigere og klarere forbedringer på områder som miljø, fødevaresikkerhed, uddannelse samt sundhedssystemet.

Vietnam har igennem de seneste årtier skabt sociale og økonomiske forbedringer for den brede befolkning i et bemærkelsesværdigt omfang. Selv i de mest afsidesliggende dele af landet - hvor fattigdommen dog fortsat er udbredt - har befolkningen fået del i væksten, bedre jobmuligheder og adgang til uddannelse og sundhed. Derimod har udviklingen inden for de civile og politiske rettigheder ikke fulgt med, især inden for ytringsfrihed og pressefrihed. Der arresteres og fængsles fortsat i betydeligt omfang journalister, advokater og bloggere, som har givet udtryk for ønsker om større politisk frihed og demokratisering. Flere har fået lange fængselsdomme. Der slås også ofte ned på fredelige markeringer eller aktiviteter, som stiller spørgsmålstegn ved ét-partistaten eller regeringens håndtering af sensitive spørgsmål, bl.a. miljøspørgsmål og relationen til Kina i forhold til spændingerne i det Sydkinesiske Hav.

På Kommunistpartiets nationale kongres i januar 2016 blev linjerne for den kommende 5-års-plan udstukket. Budskabet fra kongressen var kontinuitet og konsolidering - med fortsat fokus på høj økonomisk vækst på 6-7 pct. om året og fortsat international integration, samt opgør med bureaukrati, ødselhed og korruption. På kongressen lykkedes det ikke den afgående premierminister Nguyen Tan Dung at blive valgt som generalsekretær for Kommunistpartiet, idet kongressen genvalgte den 72-årige Nguyen Phu Trong til denne allermest centrale post i vietnamesisk politik.

Økonomisk situation

Vietnams økonomiske fornyelsespolitik, Doi Moi, der blev iværksat i 1986, har været drivkraften bag de imponerende økonomiske resultater. Siden begyndelsen af 1990'erne er landet økonomi mangedoblet med årlige vækstrater på 6-8 pct. Vietnam blev på den baggrund et såkaldt mellemindkomstland i 2010. Vietnam er samtidig et af de lande, der mest effektivt har reduceret andelen af fattige i befolkningen - fra 58 pct. i 1993 til under 10 pct. i dag.

Den vietnamesiske økonomis store hovedpine er de statsejede virksomheder. Privatiseringsprocessen kører i tomgang. Virksomhederne er ineffektivt ledet, mange er tabsgivende og nyder samtidig godt af subsidier og en række særrettigheder og privilegier.

Regeringen har siden den globale finanskrise i 2008-2009 tilstræbt at balancere hensynet til økonomisk vækst med bekæmpelse af inflationen, hvilket i høj grad er lykkedes. Det overordnede politiske hensyn i den økonomiske politik er stadig at skabe 1,6 mio. nye arbejdspladser om året. Det er forudsætningen for den sociale stabilitet, som regeringen vægter højt.

Vietnams økonomiske fremtidsudsigter er gode, og landet har et enormt vækspotentiale, herunder på grund af nye frihandelsaftaler, bl.a. med EU indgået i 2015 med forventet ikrafttræden i 2018. Den økonomiske vækst var på 6,7 pct. i 2015, og vækstprognoser peger på en årlig vækst på mellem 6 og 7 pct. frem mod 2020. Samtidig er Vietnam et land i hastig social forandring. Købekraften vokser, og en middelklasse vokser frem, især i byerne. En middelklasse, der i stigende grad efterspørger udenlandske forbrugsvarer, og som i stigende grad gør Vietnam attraktiv som et marked og ikke kun som outsourcing nation. Mere end 130 danske virksomheder er allerede etableret på det vietnamesiske marked, og interessen fra dansk erhvervsliv - og dansk eksport til Vietnam - er markant stigende.

Udenrigspolitisk situation

Grundlæggende er Vietnams udenrigspolitiske situation styret af ønsket om at afbalancere forholdet til Kina. Vietnam satser i stigende grad på balance i relationerne til omverdenen, samtidig med at de indenrigspolitiske mål om høj økonomisk vækst og social stabilitet fastholdes. WTO-optagelsen i 2007, medlemskab af FN's Sikkerhedsråd i 2008-9, et meget aktivt ASEAN-formandskab i 2010 og medlemskab af FN's Menneskerettighedsråd 2013-16 viser, at Vietnam er blevet og opfatter sig som en vigtig regional aktør. Samtidig giver det også nye muligheder for at præge den vietnamesiske regering til ansvar på menneskerettighedsområdet.

Vietnam ønsker at styrke ASEAN som primær drivkraft for udviklingen af den regionale arkitektur og tydeliggøre regionens udenrigspolitiske relevans ved at styrke eksterne samarbejder som ASEAN+1 (Kina), ASEAN+3 (Kina, Japan, Sydkorea), East Asia Summit (EAS), ASEAN Regional Forum (ARF) og forsvarsministersamarbejdet ADMM+.

Kina er Vietnams største samhandelspartner, og de økonomiske bånd er blevet stadigt udbygget de senere år. Der er tætte bånd mellem de to kommunistpartier, men der er samtidig en række uoverensstemmelser, bl.a. i forhold til territorialstridighederne i det Sydkinesiske Hav.

Vietnam er generelt interesseret i at udvide samarbejdet med EU som et led i en mere diversificeret udenrigspolitisk kontaktflade, om end relationerne til USA og Rusland har større prioritet for Vietnam. I december 2015 blev forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Vietnam afsluttet, som ifølge EU er den  mest omfattende og ambitiøse aftale, EU hidtil har indgået med et udviklingsland. I 2012 indgik EU og Vietnam en omfattende Partnerskabs- og Samarbejdsaftale, som er blevet færdigratificeret af EU-landene i 2016.

I forbindelse med den amerikanske præsident Obamas officielle besøg til Vietnam i maj 2016 blev den amerikanske våbenembargo mod Vietnam annonceret ophævet, og forholdet mellem USA og Vietnam er nu formelt fuldt gen-normaliseret.

Udviklingssamarbejde med Danmark

Siden Vietnam blev partnerland for dansk udviklingsbistand i 1994, har Vietnam været en af de største modtagere af dansk udviklingsbistand. Størsteparten af bistanden er blevet anvendt til fattigdomsorienterede indsatser inden for fiskeri, vand, sanitet, landbrug, miljø samt til god regeringsførelse, herunder til økonomiske, administrative og juridiske reformer samt anti-korruptionsindsatser.

Udviklingsbistanden til Vietnam i perioden frem mod 2015 var fokuseret på:

  1. Imødegåelse af klimaforandringer og sikring af social ansvarlig og grøn vækst: Støtte til Vietnams nationale programmer for klimaforandringer og energieffektivitet, støtte til forskning inden for erhvervsøkonomi og klima, til eksportorienteret og social ansvarlig vækst i små og mellemstore virksomheder i de fattigste provinser.
  2. Indfrielse af 2015-Målene: Støtte til nationalt fattigdomsbekæmpelsesprogram inden for vand og sanitet samt fokus på de fattigste provinser og befolkningsgrupper.
  3. God regeringsførelse: Kapacitetsopbygning og reform af den offentlige sektor, den offentlige økonomiforvaltning, retssektoren samt Nationalforsamlingen. Herudover fokus på at styrke civilsamfundet og bekæmpelse af korruption.
  4. Kultursamarbejde: Kulturprogrammet sigter på at styrke vietnamesernes adgang til og deltagelse i forskelligartede kultur- og kunstudtryk og dermed at bidrage til at fremme demokrati og menneskerettigheder i Vietnam.

Udfasningen af det danske udviklingssamarbejde med Vietnam som prioritetsland afsluttedes i 2015. Der fortsættes med et strategisk samarbejde, der særligt har fokus på bæredygtig vækst. Vietnam kan fortsat modtage dansk udviklingsbistand gennem eksempelvis visse erhvervsinstrumenter, myndighedssamarbejde, begrænsede aktiviteter på rettighedsområdet og den globale del af klimapuljen. 

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind