Gå til indhold

Denguefeber

Her kan du finde gode råd om, hvordan man undgår myggestik og smitte med denguefeber.

Denguefeber er en meget almindelig sygdom i Vietnam. Man ser flest tilfælde i det centrale og sydlige Vietnam, men feberen observeres over hele landet, også i Hanoi.

Denguefeber er en virus, der overføres gennem myg. Der findes ingen vaccine mod denguefeber, og det er derfor nødvendigt at tage visse forholdsregler for at forebygge myggestik. Myggen stikker primært om dagen.

Der er følgende gode råd at følge for at undgå myggestik:

  • Dæk huden og brug insektspray – gerne indeholdende DEET.
  • Sprøjt indendørs med insektmiddel
  • Brug evt. et myggenet omkring sengen, gerne et, der er imprægneret med pyrethrummiddel.
  • Et rum med air-condition holder som regel myggene væk, da de trives bedst i varmen.
  • Fjern eller tildæk vandbeholdere, hvor der er vand, som myggelarver kan udvikles i. Larverne udvikler sig i såvel kondensvand fra air conditioningsystemer, potteplanter, cisterner samt vandingssystemer i haven.