Spring til indhold

Leje af bil og motorcykel

Sørg for at være ordentligt forsikret ved kørsel af bil og motorcykel i Vietnam

Når man lejer bil eller motorcykel i Vietnam er det vigtigt at sikre sig, at der er tegnet en dækkende forsikring for køretøjet og føreren. Det gælder også når man lejer en bil med chauffør. Inden lejekontrakten underskrives bør den nøje gennemlæses. Hvis den er på vietnamesisk, bør man bede om en oversættelse før den underskrives.

Det samme gælder selvfølgelig når bilen eller motorcyklen er ens egen. Der findes gode vietnamesiske forsikringsselskaber, men det hænder at kontrakten kun findes på vietnamesisk. Underskriv aldrig en kontrakt som du ikke forstår.

At køre bil eller motorcykel i Vietnam forudsætter at man har et vietnamesisk eller et internationalt kørekort. Det er ulovligt at køre med et dansk kørekort, og det kan give alvorlige problemer hvis man bliver indblandet i et færdselsuheld. Dette gælder både for biler og for motorcykler - se også menupunktet Vietnamesiske kørekort.

Hvis man har et dansk kørekort, kan dette ombyttes til et vietnamesisk kørekort. Hertil kræves bl.a. en oversættelse af det danske kørekort, som ambassaden kan være behjælpelig med.