Gå til indhold

nyheder

De vietnamesiske myndigheder har bedt den danske Ambassade i Vietnam om at opgøre antallet af danskere i Ho Chi Minh City, som ønsker at indgå i de fremtidige COVID-19 vaccinationsplaner. Danskere over 18 år, som ønsker at lade sig registrere med henblik på tilbud om at blive vaccineret lokalt af de vietnamesiske myndigheder, bedes sende en e-mail med emnet vaccination, inklusiv eget navn, til den danske ambassade på email dungnn@um.dk før d. 2. august, 2021.

Den danske ambassade i Vietnam, er ikke involveret i vaccinationsprocessen, og står udelukkende på vietnamesisk anmodning for at opgøre hvor mange danskere i Ho Chi Minh City, der er interesserede i at blive vaccineret lokalt. Ambassaden kan derfor heller ikke svare på spørgsmål om den videre proces. Det er naturligvis frivilligt, om man ønsker at deltage, og man skal være opmærksom på at listen med navn og email, sendes til de vietnamesiske myndigheder.

 Du kan læse om Udenrigsministeriets privatlivspolitik her: Privatlivspolitik (um.dk)

Loading...