Gå til indhold

Alle ældre danske pengesedler og 1000-kronesedlen udgår

Alle ældre danske pengesedler og den nuværende danske 1000-kroneseddel vil ikke længere være lovligt betalingsmiddel efter 31. maj 2025. 

Danmark får nye pengesedler fra 2028-2029, hvilket betyder, at alle ældre danske pengesedler og alle danske 1000-kronesedler ophører med at være lovligt betalingsmiddel efter 31. maj 2025. Med ældre sedler menes de serier af danske sedler, der blev udstedt i 1944, 1952, 1972 og 1997. Disse serier er stadig lovligt betalingsmiddel i butikker m.v. i dag, men vil sammen med 1000-kronesedlen i den nuværende serie (fra 2009) ophøre med at være lovligt betalingsmiddel efter 31. maj 2025.

Efter 31. maj 2025 og et år frem kan sedlerne afleveres på et af Nationalbankens få indleveringssteder rundt om i landet.

På Nationalbankens hjemmeside kan du se, hvilke sedler der ikke længere er lovligt betalingsmiddel, og hvilke der stadig er lovligt betalingsmiddel efter 31. maj 2025. Du kan også se, hvad du kan gøre med sedlerne indtil da.

Har du tjekket, om du har ældre danske pengesedler eller danske 1000-kronesedler liggende hjemme i skuffen? Husk at tage sedlerne med dig, næste gang du besøger Danmark.

Læs mere her.