Fakta om Vietnam

• Areal: 331.236 km2 (Danmark 43.000 km2)
• Indbyggertal: 99 mio. indbyggere (2020)
• Hovedstad: Hanoi med 8,3 mio. indbyggere (2023)
• Befolkning: Viet (kinh) 86 pct. samt 53 etniske befolkningsgrupper
• Sprog: Vietnamesisk (officielt sprog)
• Religion: Buddhisme og traditionelle religioner samt i mindre grad katolicisme og protestantisme

• BNP pr. capita: 23.926 DKK (2022)
• Årlig Vækst i BNP: 7,4 % (2022)
• Inflation: 3,3 % (2022)
• Valuta: Vietnamesiske Dong (100,000 VND ca. 29 DKK)
  
  

Siden Nordvietnams sejr i Vietnamkrigen i 1975, har landet været styret af det Vietnamesiske Kommunistparti. I årtier har der eksisteret en 'social pagt' mellem Kommunistpartiet og befolkningen, hvor partiet sørger for jobs og fremgang i levestandarden, og folket omvendt ikke udfordrer partiets centrale magtposition og rolle. Denne pagt er i stigende grad under pres, herunder fra den voksende middelklasse i de store byer og stigende modvilje bl.a. via de sociale medier mod systemisk korruption og ønske om hurtigere og klarere forbedringer på områder som miljø, fødevaresikkerhed, uddannelse samt sundhedssystemet.

Vietnam har igennem de seneste årtier skabt sociale og økonomiske forbedringer for den brede befolkning i et bemærkelsesværdigt omfang. Den økonomiske vækstrate har i mange år været blandt verdens højeste. Selv i de mest afsidesliggende dele af landet - hvor fattigdommen dog fortsat er udbredt - har befolkningen fået del i væksten, bedre jobmuligheder og adgang til uddannelse og sundhed. Derimod har udviklingen inden for de civile og politiske rettigheder ikke fulgt med, især inden for ytringsfrihed og pressefrihed. Der arresteres og fængsles fortsat i betydeligt omfang journalister, advokater og bloggere, som har givet udtryk for ønsker om større politisk frihed og demokratisering. Flere har fået lange fængselsdomme. Der slås også ofte ned på fredelige markeringer eller aktiviteter, som stiller spørgsmålstegn ved ét-partistaten eller regeringens håndtering af sensitive spørgsmål, bl.a. miljøspørgsmål og relationen til Kina i forhold til spændingerne i det Sydkinesiske Hav.

På Kommunistpartiets nationale kongres i 2021 blev linjerne for den kommende femårsplan udstukket. Budskabet fra kongressen var kontinuitet og konsolidering - med fortsat fokus på høj økonomisk vækst på 6-7 pct. om året, fortsat international integration samt opgør med bureaukrati, ødselhed og korruption. Til den mest centrale politiske post i Vietnam, generalsekretær for Kommunistpartiet, genvalgte kongressen Nguyễn Phú Trọng. Det var første gang en generalsekretær blev genvalgt til en tredje periode. Efter en længere tids sygdom, afgik Trọng ved døden den 19. juli 2024. Herefter overtog Præsident Tô Lâm rollen som generalsekretær, som han p.t. varetager samtidig med præsidentposten. Magten deles officielt mellem generalsekretæren, præsidenten, premierministeren og formanden for nationalforsamlingen. De fire centrale magtpositioner kaldes for de ”fire søjler” i vietnamesisk politik, og det er de absolut mest magtfulde embeder i landet.

Vietnams økonomiske fornyelsespolitik, Doi Moi, blev iværksat i 1986, og førte Vietnam fra planøkonomi mod markedsøkonomi. Den har været drivkraften bag imponerende økonomiske resultater. Siden Doi Moi er landets økonomi mangedoblet med årlige vækstrater på 6-8 pct. Vietnam blev på den baggrund et mellemindkomstland i 2010. Målsætningen er, at Vietnam frem mod 2030 skal avancere til et højere-mellemindkomstland og senest i 2045 skal være et højindkomst iland.

Vietnam er et af de hurtigst voksende lande i verden, og landets økonomi har vist sig modstandsdygtig mod handelskrige, COVID-19 og usikre perioder. Den hurtigt voksende økonomi skyldes, at arbejdskraften i landet bevæger sig hurtigt fra landbrug til produktion, service, private investeringer, stærk turistindustri, højere lønninger og en accelererende urbanisering. Eksport udgør en fortsat større andel af landets BNP, og særligt industriel produktion, tekstil, elektronik og fødevarer vokser hurtigt. Vietnams økonomiske fremtidsudsigter er gode, og landet har et enormt vækstpotentiale, herunder på grund af nye frihandelsaftaler, bl.a. en frihandelsaftale med EU, der trådte i kraft den 1. august 2020. Den økonomiske vækst nåede et højdepunkt i 2019 på 7,9%, og på grund af COVID-19 faldt væksten til 2,9% i 2020 og 3,8% i 2021. I 2023 er væksten spået til at nå 6,8%, og vidner om en robust økonomi.

Samtidig er Vietnam et land i hastig social forandring. Købekraften vokser, og en middelklasse vokser frem, især i byerne. En middelklasse, der i stigende grad efterspørger udenlandske forbrugsvarer, og som i stigende grad gør Vietnam attraktiv som et marked og ikke kun som outsourcing nation. Mere end 135 danske virksomheder er allerede etableret på det vietnamesiske marked, og interessen fra dansk erhvervsliv - og dansk eksport til Vietnam - er markant stigende.

Grundlæggende er Vietnams udenrigspolitiske situation styret af ønsket om at afbalancere forholdet til Kina. Vietnam satser i stigende grad på balance i relationerne til omverdenen, samtidig med at de indenrigspolitiske mål om høj økonomisk vækst og social stabilitet fastholdes. Politisk er Vietnam nært beslægtet med Kina, men Vietnam er samtidig bevidst omkring fordelene ved øget integration med omverdenen. Vietnams medlemskab af FN's Sikkerhedsråd i 2020-2021 samt et meget aktivt ASEAN-formandskab i 2020 viser, at Vietnam er blevet og opfatter sig som en vigtig regional aktør.

Vietnam ønsker at styrke Association of South East Asian Nations (ASEAN) som primær drivkraft for udviklingen af den regionale arkitektur og tydeliggøre regionens udenrigspolitiske relevans ved at styrke eksterne samarbejder, særligt i rollen som global politisk aktør.

Kina er Vietnams største samhandelspartner, og de økonomiske bånd er blevet stadigt udbygget de senere år. Der er tætte bånd mellem de to kommunistpartier, men der er samtidig en række uoverensstemmelser, bl.a. i forhold til territorialstridighederne i det Sydkinesiske Hav, hvor både Kina og Vietnam gør krav på samme områder.

Vietnam er generelt interesseret i at udvide samarbejdet med EU som et led i en mere diversificeret udenrigspolitisk kontaktflade, om end relationerne til USA og Rusland har større prioritet for Vietnam. Frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam trådte i kraft den 1. august 2020. Det er ifølge EU er den mest omfattende og ambitiøse aftale, EU hidtil har indgået med et udviklingsland. I 2012 indgik EU og Vietnam en omfattende Partnerskabs- og Samarbejdsaftale, som er blevet færdigratificeret af EU-landene i 2016.

I forbindelse med den amerikanske præsident Obamas officielle besøg til Vietnam i maj 2016 blev den amerikanske våbenembargo mod Vietnam annonceret ophævet, og forholdet mellem USA og Vietnam er nu formelt fuldt gen-normaliseret.

Ruslands invasion af Ukraine har været en politisk hovedpine for Vietnam. Rusland er den største sælger af militær isenkram til Vietnam, og der er historiske forbindelser til Sovjetunionen og Vietnams. Dette forhold til Rusland kan risikere at besværliggøre Vietnams ønske om øget økonomisk integration med vesten. Vietnam har indtil videre været tilbageholdende i forhold til at kritisere Rusland for invasionen, og i FN har Vietnam afvist at fordømme Ruslands invasion.

Siden Vietnam blev partnerland for dansk udviklingsbistand i 1993, har Vietnam været en af de største modtagere af dansk udviklingsbistand. Størsteparten af bistanden er blevet anvendt til fattigdomsorienterede indsatser inden for fiskeri, vand, sanitet, landbrug, miljø samt til god regeringsførelse, herunder til økonomiske, administrative og juridiske reformer samt anti-korruptionsindsatser.

Udviklingsbistanden til Vietnam i perioden frem mod 2015 var især fokuseret på:

• Imødegåelse af klimaforandringer og sikring af social ansvarlig og grøn vækst: Støtte til Vietnams nationale programmer for klimaforandringer og energieffektivitet, støtte til forskning inden for erhvervsøkonomi og klima, til eksportorienteret og social ansvarlig vækst i små og mellemstore virksomheder i de fattigste provinser.
• Indfrielse af 2015-Målene: Støtte til et nationalt fattigdomsbekæmpelsesprogram inden for vand og sanitet samt fokus på de fattigste provinser og befolkningsgrupper.
• God regeringsførelse: Kapacitetsopbygning og reform af den offentlige sektor, den offentlige økonomiforvaltning og retsstat. Herudover fokus på at styrke civilsamfundet og bekæmpelse af korruption.
• Kultursamarbejde: Kulturprogrammet sigter på at styrke vietnamesernes adgang til og deltagelse i forskelligartede kultur- og kunstudtryk og dermed at bidrage til at fremme demokrati og menneskerettigheder i Vietnam.

Udfasningen af det danske udviklingssamarbejde med Vietnam som prioritetsland afsluttedes i 2015. Der fortsættes med et strategisk samarbejde, der særligt har fokus på bæredygtig vækst. Vietnam kan fortsat modtage dansk udviklingsbistand gennem eksempelvis visse erhvervsinstrumenter, myndighedssamarbejde, begrænsede aktiviteter på rettighedsområdet og den globale del af klimapuljen.

I 2013 indgik Vietnam og Danmark et partnerskabssamarbejde, der har fokus på bæredygtig vækst. Vietnam modtager fortsat dansk udviklingsbistand gennem eksempelvis visse erhvervsinstrumenter, myndighedssamarbejde, begrænsede aktiviteter på rettighedsområdet og den globale del af klimapuljen. Det primære samarbejde mellem Danmark og Vietnam som følge af partnerskabsaftalen er myndighedssamarbejde.

Myndighedssamarbejde med Danmark 2015 - nu