Legalisering af danske dokumenter
Sørg for at få legaliseret dine danske dokumenter i Udenrigsministeriet i København og den vietnamesiske ambassade i København, inden du rejser til Vietnam.
Legalisering af danske dokumenter til brug i Vietnam
Danske dokumenter skal legaliseres i Danmark. Læs mere om legaliseringsproceduren for danske dokumenter til brug i udlandet på Udenrigsministeriets hjemmeside under Legalisering
Proceduren vedrørende legalisering af et dansk dokument, som skal benyttes i Vietnam er overordnet følgende:
1. Hvis original dokumentet ikke er på engelsk, skal det oversættes og påtegnes af en notar ved byretterne eller Dansk Erhverv
2. Original og evt. oversættelse skal legaliseres (Apostille-påtegnes) i Udenrigsministeriet i København
3. Originalen og evt. oversættelsen med Udenrigsministeriets Apostille-påtegning skal efterfølgende legaliseres på den vietnamesiske ambassade i København.
OBS: Ambassaden kan ikke hjælpe med legalisering af danske dokumenter.