MitID
Ambassaden kan ikke bistå ved oprettelsen af eller brug af MitID. Det er kun Borgerservice i Danmark samt din bank, som har bemyndigelse dertil.
Du kan finde mere information om MitID via følgende links:
- MitID (borger.dk)
- https://digst.dk/it.../mitid/spoergsmaal-og-svar-om-mitid/
- How to get MitID - MitID
Særligt for dig, der er dansker og bor i udlandet, eller er udlænding og har tilknytning til Danmark:
Siden juni 2022 har det været muligt at oprette MitID direkte i MitID appen, hvis man havde et gyldigt dansk, grønlandsk eller færøsk pas. Nu er der kommet en opdatering, så man også kan bruge udenlandske pas eller ID-kort med chip til at oprette MitID direkte i appen.
Det skal blandt andet gøre det nemmere at oprette MitID, hvis man er bosat i udlandet og har brug for MitID, men ikke har et gyldigt dansk pas.
Alt man skal bruge er et gyldigt pas/ID-kort, der er udstyret med en chip og adgang til en telefon, der kan scanne chippen. Det vil sige en iPhone 7 og opefter eller en nyere Android-telefon.
Læs mere om krav til pas/ID-kort.
Man vil fortsat kunne benytte NemID til alle offentlige selvbetjeningsløsninger, indtil NemID lukker endeligt den 30. juni 2023.