Gå til indhold

Rejseklar og Danskerlisten

Download Udenrigsministeriets app ’Rejseklar’ og tilmeld dig Danskerlisten - så kan du nemmere få information og hjælp når du er ferie i udlandet eller, hvis du bor fast i udlandet

I 195 lande over hele verden kan danskere tilmelde sig Danskerlisten i appen og få information direkte i mobilen om store skovbrande, oversvømmelser, uroligheder samt andre alvorlige krise af betydning for sikkerheden i det land hvor man er. Såfremt man slår automatisk tilmelding til, bliver man tilmeldt Danskerlisten i det land, man opholder sig i, når man åbner appen. Det betyder, at hvis rejsen går til flere lande, følger tilmeldingen automatisk med, når man flytter sig over grænsen.

Med ’Rejseklar’ har man også adgang til Udenrigsministeriets populære rejsevejledninger, som løbende opdateres for lande over hele verden. Endvidere findes der simple guides til, hvad man kan gøre, hvis man kommer ud for et uheld på rejsen. Det kan være, hvis man mister sit pas, bliver syg eller bliver udsat for kriminalitet. Appen giver hurtig adgang til at se, om der kræves visum til et land, eller der er særlige krav til ens pas.

Desuden kan man tilmelde sig en nyhedsservice, og få opdateringer om forholdene i et land – selv om man ikke befinder sig i landet.

Læs mere om Rejseklar og download appen her.

 

Man kan også tilmelde sig Danskerlisten via nettet.

Følgende oplysninger kræves for at blive tilmeldt: Navn, telefonnummer, e-mail, rejsemål, ankomst og afrejse samt evt. antal medrejsende.

Herefter vil man kunne modtage sms og e-mail beskeder med information, hvis der opstår en krise i det land man har tilmeldt sig til.

Hvis du har spørgsmål kan du sende en e-mail til [email protected].

Du kan læse mere om Danskerlisten her.